Hvert år i Danmark foretages op til 2000 rituelle drengeomskæringer på hovedsagelig muslimske og jødiske smådrenge. Flere læger er imod omskæring, men formanden for Det Etiske Råd, mener at debatten bør være mere nuanceret og ikke kun ses ud fra et lægeligt synspunkt
Overgreb på umyndige
Drengeomskæring er ifølge nogle læger et overgreb på et umyndigt individ, hvor man fuldt lovligt fjerner beskyttende, funktionelt og følsomt væv fra et andet menneskes krop, uden at der foreligger informeret samtykke.
”Det er utroligt, at dette er lovligt i et demokratisk, oplyst land som Danmark, hvor man ellers i udstrakt grad fokuserer på børns rettigheder og kønsligestilling,” siger Morten Frisch, der er overlæge i epidemiologisk forskning ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Aalborg Universitet.
En del af en identitet
Jacob Birkler, der er ph.d. i medicinsk etik og formand for Det Etiske Råd mener, at det er vigtigt, at drengeomskæring ikke kun debatteres ud fra et lægevidenskabeligt perspektiv.
”Det er en flere tusind år gammel tradition, hvor omskæringen er en del af pakken, men ikke desto mindre har den ikke blot kulturel og religiøs betydning, men også identitetsmæssig. En identitet, som nogle forældre ikke ønsker, at deres børn skal være foruden,” fortæller Jacob Birkler.
USA’s hygiejnehysteri
Omskæring er primært rituelt eller kulturelt motiveret. I USA bliver over halvdelen af alle mænd omskåret som spæd.
”Omskæring har været kutyme i USA siden Victoriatidens hygiejnehysteri og sexforskrækkelse, og man håbede da også dengang på, at omskæring ville forhindre drengene i at onanere. I skrifter helt tilbage fra Jesu tid blev det beskrevet af jødiske skriftkloge, at et af formålene med omskæring var at nedsætte mænds seksuelle følsomhed for at gøre dem mindre dyriske,” fortæller Morten Frisch.
”Denne ældgamle kendsgerning er svær for mange tilhængere af omskæring at bortforklare i dag, hvor sex er mere accepteret,” siger han og peger på, at USA stadig lider under et seksuelt tabu som et levn fra Victoriatidens puritanisme. Mange amerikanske unge er uden grund blevet bekymrede over, at der helt normalt findes bakterier under forhuden, og mange har lært at synes, at forhuden ganske enkelt er ulækker, selv om den jo er en naturlig, funktionel og følsom del af det mandlige kønsorgan.
Forhudens formål
Morten Frisch fortæller, at selv om omskæring er meget udbredt, er der stadig uvidenhed om, hvad forhudens funktion er. Den har hovedsagelig to formål.
”For det første beskytter forhuden penishovedet og holder det fugtigt, glat og følsomt. Dernæst er forhuden et vigtigt erotisk sanseorgan spækket med følsomme nerver og følelegemer. Forhuden er, modsat hvad mange tror, mere følsom for erotisk stimulation end glans.”
Nedsat seksuel følsomhed
Ifølge Morten Frisch klager en del omskårne mænd over nedsat seksuel følsomhed, især efter at de er fyldt 40 år. Det skyldes tabet af de mange nerveender og følelegemer, der sad i forhuden, kombineret med følsomhedstabet i glans, som skyldes hård hud efter årtiers friktion mod underbukserne.
”Vi har et forbud imod omskæring af piger, uanset omfanget af indgrebet. Da pigeomskæring og drengeomskæring i mange tilfælde er anatomisk sammenlignelige, er det svært at forstå, hvorfor vi tillader at omskære drenge, men ikke piger,” siger Morten Frisch og forklarer, at man i de fleste tilfælde faktisk fjerner mere væv hos drenge end hos piger ved omskæring.
Morten Frisch peger på, at man ved nogle pigeomskæringer kun foretager et lille prik eller snit, eller fjerner den forhud, der sidder over klitoris-hovedet, ligesom når drenge får fjernet forhuden over penishovedet.
”Naturligvis er pigeomskæring i alle afskygninger uacceptabelt. Det samme synes jeg bør gælde omskæring af raske drenge,” fortæller Morten Frisch.
Omskæring er ikke uden risiko
Lars Gehlert Johansen, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, er enig med Morten Frisch, at omskæring er en praksis, som uanset hvilken religiøs indpakning man giver den, først bør foretages når barnet er myndigt.
Lars Gehlert forklarer, at en undersøgelse fra Rigshospitalet i 2013, viser at cirka fem procent af de omskårne drenge har oplevet væsentlige komplikationer, hvoraf nogle krævede en ny operation. Af akutte komplikationer nævnes blandt andet hudinfektioner, blødninger og problemer forbundet med bedøvelsen.
”Der er tale om et irreversibelt fysisk indgreb med risiko for komplikationer og negative følgevirkninger. Et sådan indgreb bør udsættes indtil barnet er myndigt, da kun en voksen, kan tage en så vidtgående, permanent beslutning vedrørende sin egen krop og seksualitet,” siger Lars Gehlert.
Religiøs skyttegravskrig
Jacob Birkler vurderer, at det er ærgerligt, at debatten næsten udelukkende fokuserer på, hvorvidt vi er for eller imod omskæring.
”Personligt er jeg imod omskæring, men jeg ønsker ikke at forbyde omskæring af drenge. Hele den eksisterende for og imod-diskussion står i vejen for en udbytterig dialog om de forskellige bevæggrunde, der eksisterer i begge lejre,” siger han og tilføjer:
”Debatten er uden tvivl blevet mere skinger med årene, og at det er, som om det religiøse aspekt ved omskæring har medført en skyttegravskrig,” fortæller Jacob Birkler og påpeger:
”Et hyppigt argument blandt modstanderne er, at barnet har rettigheder, som samfundet skal håndhæve. Derfor skal barnet også have retten til selv at bestemme over egen krop.
Ved første øjekast kan et sådant argument være meget overbevisende. Men i praksis træffer både statsmagten og forældre rutinemæssigt beslutninger, som i større eller mindre grad griber ind i et barns liv.”
Et forbud er etisk svært at forsvare
”Er vi for eksempel selv bedre, når vi lader vores børn vokse op uden særlig meget forældrekontakt og med fødevarer, der muligvis er skadelige på kort og langt sigt? Børn, der er overvægtige på grund af junkfood, kan for eksempel også blive skadet for livet, idet de udvikler fedtceller, som det er svært at komme af med uden et kirurgisk indgreb som eksempelvis fedtsugning. Hvordan skal vi regulere alle de områder, hvor forældre forulemper deres børn? Og hvordan er disse områder etisk forskellige fra omskæringsspørgsmålet?
Et andet argument går på, barnet selv bør vælge som voksen. Men i så fald vil det være et helt andet indgreb. Det vil også svare til at sige, at juleaften skal afholdes ved Sankthans.”
Modstandere af omskæring argumenterer også for, hvorfor vi tillader drengeomskæringer og ikke pigeomskæringer.
”Men her glemmer vi, at pige- og drengeomskæringer ikke er det samme, blot fordi ordene lyder ens. Ægdonation og sæddonation har for eksempel også samme klang, men er reguleret vidt forskelligt, fordi praksis er forskellig. Vi kan derfor ikke umiddelbart sammenligne drenge- og pigeomskæring,” siger Jacob Birkler.
FAKTA OM OMSKÆRING
- Det skønnes, at der årligt omskæres mellem 1.000 og 2.000 drengebørn i Danmark.
- De fleste omskæringer er religiøst motiverede. Det er primært jøder og muslimer, der foretager rituelle drengeomskæringer i Danmark.
- Rituel eller kulturel omskæring af drenge tilbydes ikke i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark, og derfor foretages indgrebet ofte på private lægeklinikker.
- I Danmark er det forbudt at omskære piger, mens omskæring af drenge er tilladt, hvis en læge foretager indgrebet.
- Cirka en tredjedel af alle verdens mænd er omskåret.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Artikel bragt i Magsinet Sundhed d. 13.11.2015
– http://www.magasinet-sundhed.dk/sundhed/artikler/boer-drengeomskaering-forbydes/