Langt fra alle børn har gavn af den sprogstøtte, som gives af logopæder i dag – og nogle børn ender med at blive fejldiagnosticeret med en ADHD-diagnose.
5-7 procent danske børn har store sprogvanskeligheder
”Vi skal blive langt bedre til at hjælpe de fem til syv procent af de danske børn, der har massive vanskeligheder med at forstå og gøre sig forståelige, når de kommunikerer med andre,” siger Pia Thomsen, der er børneforsker, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet.
Hun fortæller, at vi i Danmark er meget bange for at virke for medicinske – at komme til at sygeliggøre børn, når de har store udfordringer i forbindelse med at lære sprog.
”Men vi gør børnene en bjørnetjeneste, hvis de ikke får den rette hjælp. Et barn med sproglige vanskeligheder har svært ved at følge med i skolen og deltage i legen med andre børn. De er i større risiko for at blive drillet, blive socialt isoleret eller få psykiske eller sociale problemer senere i livet.
For lidt fokus på sprogforståelse
Vi har i mange år haft særlig fokus på børns ordforråd og udtaleproblemer og i mindre grad set på, hvordan det enkelte barn forstår sproget. Vi bør være mere nuancerede i forhold til at forstå, hvilken hjælp de har behov for,” siger Pia Thomsen og fortæller, at Sprogindlæringsvanskeligheder ikke kun er forbeholdt tosprogede børn eller børn fra udsatte områder. Det opleves også hos akademikerbørn.
BØRN LÆRER SPROG VED SAMVÆR
- Sprogvanskeligheder opleves også hos akademikerbørn
- Stress hos forældre kan give børn dårlige forudsætninger for at lære sprog. Det er vigtigt, at forældre er nærværende og at de giver sig tid til at tale med deres børn. Højtlæsning kan f.eks. udvide ordforrådet og sproget.
Kilde: Jette Lentz, tværfaglig chef for Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns kommune.
Forskel på sprogvanskeligheder
Sprogforsinkelse
Børn med sprogvanskeligheder kan opdeles i to overordnede grupper. Den ene gruppe består af børn med sprogforsinkelser, det vil sige børn med et lille ordforråd, som taler i korte sætninger, laver mange sprogfejl og har udtaleproblemer.
”Der kan være tale om børn, der sprogligt er flere år bagud i forhold til jævnaldrende børn. Men ved at eksponere børnene for mere sprog, f.eks. i form af flere voksensamtaler og præsentation for ord gennem oplæsning af bøger, kan disse børn udvikle sig positivt,” siger Pia Thomsen.
Sprogindlærings- vanskeligheder
Langt værre ser det ud for de børn, der har problemer med at lære sprog, altså sprogindlærings-vanskeligheder.
”Det særlige hos de børn er, at deres generelle udvikling ofte er på højde med deres jævnaldrende kammeraters, mens deres evne til at forstå og producere sprog – grammatik og sætningskonstruktioner – ikke er det. Årsagerne til denne type vanskeligheder er komplekse, men det er særligt deres hukommelsesfunktioner, som spiller en rolle, og disse årsager kan være svære at opdage.”
”Der er en stærk sammenhæng mellem, hvordan børn klarer sig sprogligt, og hvordan de klarer sig i skolen. Lærere er ofte opmærksomme på, at der sidder børn med faglige vanskeligheder, men det er sjældent, at de ræsonnerer, at der er tale om sprogindlæringsvanskeligheder hos et barn, og at sproget kan være en af forklaringerne på barnets faglige udfordringer.” forklarer Pia Thomsen.
Børn med sprogindlæringsvanskeligheder
Børn med sprogindlæringsvanskeligheder har svært ved at bearbejde det sproglige input. Det vil sige, at selv om de bliver eksponeret for sprog, har de svært ved at lære af det, de hører. De er sjældent vedholdende i en samtale og har vanskeligt ved at forstå intentionen, det vil sige de mellemregninger og den indirekte sprogudveksling, som andre børn forstår, når de kommunikerer. Alt det usagte, som vi andre forstår uden at tænke over det.
Skal lære at lære sprog
Det er sjældent, at børn med sprogindlæringsvanskeligheder skaber en leg. Typisk observerer de andre i leg, eller måske får de tildelt hunderollen eller babyrollen.
”Da problemet er, at de har vanskeligt ved at bearbejde sproget, hjælper det kun sjældent at eksponere børnene for mere sprog. Børn med sprogindlæringsvanskeligheder kræver i stedet en anderledes og mere systematisk træningsindsats end den, der i dag præger pædagogikken og logopædien mange steder,” siger Pia Thomsen og tilføjer:
”De har brug for indsatser, der lærer dem at lære sprog, ikke bare eksponerer dem for mere sprog.”
Fejldiagnosticeres med autisme- og ADHD-diagnoser
Kristine Jensen De Lopez, der er professor i udviklingspsykologi ved Aalborg Universitet, genkender, at vi ikke er gode nok til at skelne mellem de forskellige sprogvanskeligheder, som børn kan have. I forhold til USA og nogle af de andre europæiske lande er vi i Danmark bagud, når det kommer til at forstå de forskellige sprogvanskeligheder, et barn kan have.
”Der er tale om usynlige handicaps, som kræver andre værktøjer for at kunne identificere og hjælpe børn med sproglige vanskeligheder,” siger Kristine Jensen De Lopez og fortæller, at det hænder, at børn bliver fejldiagnosticeret med blandt andet autisme- og ADHD-diagnoser, da vores kendskab til sproglige vanskeligheder er yderst begrænset.
”Undersøgelser fra udlandet viser samme problemer,” siger Kristine Jensen De Lopez, der i sin forskning på Aalborg Universitet blandt andet arbejder med at udvikle redskaber til at skelne mellem sprogvanskeligheder, autisme og ADHD.
Det er et stort handicap for børn, hvis de ikke forstår, hvad der sker omkring dem. Danske undersøgelser viser, at børn med sprogvanskeligheder ikke er så hurtige som andre børn. De har f.eks. svært ved at følge instruktioner i klassen, da de så at sige ikke kan nå at gribe bolden, mens den er i luften.
”Bolden smutter forbi de her børn. De har behov for, at bolden bliver kastet i slowmotion – og det skal ske rigtig mange gange,” siger Kristine Jensen De Lopez.
Hun fortæller, at børnene på længere sigt kan få symptomer på autisme eller ADHD, hvis de ikke får den rette støtte.
Misforstået og overset
”Det er vigtigt at forstå, at sprog og læring hænger tæt sammen,” siger Kristine Jensen De Lopez og fortæller, at det er skræmmende, at der er børn, som går ud af niende klasse, der intet har fået lært i skolen, fordi de er blevet overset.
Regler kan hurtigt ændres i børnelege, og da børn med sprogvanskeligheder ikke inkorporerer regler ligeså hurtigt som deres kammerater, står de ofte tilbage med en følelse af at blive misforstået og overset. Børn, der ofte oplever at blive afvist, kan blive urolige og rastløse i deres adfærd.
”Vi må få øjnene op for, at sprogvanskeligheder udgør et langt større problem end udtaleproblemer. Vi må særligt spidse ører over for de børn, der virker tilbagetrukne eller er udadreagerende, og som på flere områder halter bagefter de jævnaldrende børn. Hvad er kvaliteten af deres sprog? De siger måske meget – men mange af børnene med sprogvanskeligheder springer ord og endelser over, deres sætninger er korte, og de vender ordstillingen. Det er vigtigt at lytte efter, hvor komplekst et sprog barnet taler, og hvor godt det forstår, hvad der bliver sagt.”
Strategier hjælper
”Det handler om at få givet børnene nogle konkrete kognitive og sociale strategier tidligt i livet, så de ikke mister lysten til at kommunikere. Der findes også en række IT-hjælpemidler, der kan hjælpe børnene med sprogproblemer – og får man givet dem nogle strategier tidligt i livet, står sprogvanskelighederne ikke nødvendigvis i vejen for, at de kan tage en længere uddannelse,” fortæller Kristine Jensen De Lopez.
”Men det er afgørende, at vi bliver bedre til at skelne mellem de forskellige sprogvanskeligheder, så hjælpen og indsatsen kan blive mere målrettet mod det enkelte barns vanskeligheder. Det er vigtigt, at vi væbner os med tålmodighed og bruger tid sammen med de her børn. Det bliver hurtigt en nedadgående spiral, hvis børnene ikke får tilstrækkeligt tid til, at de kan komme til orde,” slutter Kristine Jensen De Lopez.
GODE IDEER TIL AT FÅ GANG I SPROGET
Læseleg – Et læseprogram udviklet til daginstitutioner og støttet af Maryfonden. Men her kan du som forælder også få inspiration til hvad og hvordan du kan træne sprog med dit barn
Specific Language Impairment (SLI)
Internationalt taler man om Specific Language Impairment (SLI) som en diagnose, men man diskuterer om det er den rette betegnelse
læs her studiet SLI ER MERE END BLOT FORSINKET UDVIKLING AF SPROGLIGE FÆRDIGHEDER af Lone Sundahl Olsen & Kristine Jensen de López
Artikel bragt i Magsinet Sundhed d. 14.04.2015
– http://www.magasinet-sundhed.dk/sundhed/artikler/boern-med-sprogvanskeligheder-lades-i-stikken/