Foto: Sarah Bender
“Det kan være meget svært for en lærer at opdage usynlige handicaps. Med 28 elever eller flere i en klasse, er der mange behov, der skal tilgodeses i en klasse”, fortæller Bjørn Hansen, der er formand for DLF’s skole- og uddannelsespolitisk udvalg – som mener, at børn med stille ADHD er i risiko for at blive overset.
“Det er typisk de mere udadreagerende børn, som lærerne har fokus på, da de både forstyrrer de andre elever og sig selv. Et barn med stille ADHD generer jo ikke andre end sig selv”, fortæller Bjørn Hansen, og siger, at der mangler både viden og ressourcer i folkeskolen til at opdage de mere usynlige handicaps, som f.eks. stille ADHD udgør;
“Lærerne er typisk ikke klædt på til at opdage børn med særlige behov, da de ikke er uddannet til det. Derudover lever vi i en tid, hvor lærerne er pressede på ressourcer og ikke har tid til at komme rundt om hvert enkelt barn. Og da børn med stille ADHD ikke gør meget væsen ud af sig selv, men sidder stille med bøgerne fremme, vil de alt andet lige være i særlig risikogruppe for at blive overset”, siger Bjørn Hansen.
Han peger på, at et godt forældresamarbejde også er en vigtig del, hvis diagnoser som stille ADHD skal opdages på et tideligt tidspunkt.
“Der er et behov i folkeskolen for at få ansat en lærer eller ressourceperson med kendskab til de forskellige variationer af diagnoser hos børn. For der er ingen tvivl om, at lærerne har brug for mere sparrig og viden på området”.
Artikel bragt på folkeskolen.dk d. 25.01.2016