Majbritt Augustinus
  • Forside
  • Bøger
    • Tavse børn
    • Nyttige links og viden om selektiv mutisme
    • Stille ADHD
    • Nyttige links om stille ADHD
  • Journalistiske artikler
  • Foredrag
  • Om Majbritt Augustinus
  • Kontakt
  • Presse
    • Pressemateriale
    • Omtale af Tavse børn
    • Omtale af stille ADHD
  • Forside
  • Bøger
    • Tavse børn
    • Nyttige links og viden om selektiv mutisme
    • Stille ADHD
    • Nyttige links om stille ADHD
  • Journalistiske artikler
  • Foredrag
  • Om Majbritt Augustinus
  • Kontakt
  • Presse
    • Pressemateriale
    • Omtale af Tavse børn
    • Omtale af stille ADHD

Majbritt Augustinus

Majbritt Augustinus arbejder som forfatter, journalist og foredragsholder med fokus på børn og unges trivsel, sundhed og psykiske vanskeligheder.

Journalistiske artiklerStille ADHD

ELEVER MED STILLE ADHD BLIVER OVERSET I SKOLEN

af Majbritt Augustinus 16. februar 2016
skrevet af Majbritt Augustinus 16. februar 2016
ELEVER MED STILLE ADHD BLIVER OVERSET I SKOLEN

per-hove-thomasen-jpg

Børn med stille ADHD bliver ofte misforstået, og uden behandling kan de udvikle en række tillægsdiagnoser som angst, OCD og depression. lyder det fra professor.

Mange opfatter ADHD-børn som hyperaktive børn, der fræser rundt, men det er langtfra altid tilfældet. Uroen kan også være indadvendt og dermed svær at opdage. Børn med varianten stille ADHD (ADD) gør ikke meget væsen af sig. De hænger ikke i gardinerne og har ikke en udadreagerende adfærd. De kryber i stedet langs panelerne og forsvinder ind i deres egne tanker – de dagdrømmer.

“Selvom op mod 5 procent af alle danske børn og unge lider af ADHD, og dermed udgør den mest udbredte psykiatriske diagnose i denne gruppe, så har mange i befolkningen kun en begrænset forståelse af de forskellige varianter, som ADHD kan forekomme i”, fortæller professor og børnepsykiater Per Hove Thomsen fra Aarhus Universitetshospital.

Ifølge Per Hove Thomsen bliver adskillige børn med stille ADHD overset i folkeskolen, da diagnosen umiddelbart kan være svær at stille. Det er oftest piger, der får diagnosen stille ADHD, og typen tegner sig for cirka 20 procent af ADHD-diagnoserne.

HVAD ER ADHD

Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD)

  • Er IKKE et spørgsmål om dårlig opdragelse
  • Er IKKE et tegn på manglende intelligens
  • Er en anerkendt sygdom, hvor barnet har problemer med at høre efter og bevare fokus og opgaven – og ofte udviser overdreven aktivitet
  • Er karakteriseret af tre kernesymptomer: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet (alle tre symptomer behøver ikke være til stede)
  • Starter i barndommen og varer ofte ved ind i voksenalderen
  • Kan have  flere årsager
  • Kan diagnosticeres præcist, selv om det nogle gange er vanskeligt
  • Kan behandles effektiv

Kilde: www.levemedadhd.dk

Svært at spotte indre uro

“Det siger sig selv, at det kan være svært at opdage et barn med stille ADHD i en klasse med 30 elever, hvoraf mange ikke er bange for at gøre opmærksom på sig selv. I skolen opleves de ofte som passive og generte, og de siger sjældent noget i timerne. De har typisk svært ved at modtage en fælles besked og ved at komme i gang med deres opgaver, og gruppearbejde kan føles særligt svært”, siger Per Hove Thomsen og forklarer, at disse børn ofte bliver irettesat af læreren, fordi de enten ikke forstår, hvad opgaven går ud på, eller har lavet de forkerte lektier.

“Det handler om børn, der er i konstant uro. De har svært ved at organisere sig, skabe et overblik, planlægge, prioritere og huske at få tingene lavet. De bliver let distraheret af skramlen med stole og anden støj. Den indre uro og tankemylderet gør det svært for disse børn at koncentrere sig, og deres opmærksomhed er konstant forstyrret”, siger Per Hove Thomsen.

STILLE ADHD

ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, eller på dansk forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitet. Stille ADHD bliver i USA også kaldt for ADD, da den ikke indbefatter h’et (hyperactivity).

Kilde: www.adhd.dk

Opdages først i gymnasiet

Da børn med stille ADHD ikke gør opmærksom på sig selv og heller ikke generer nogen, kan et barn i årevis gå rundt med en ubehandlet diagnose. Børnene er ofte ikke bevidste om, at de adskiller sig fra de andre børn. Det er først i de ældre klasser, at de opdager, at de slås med særlige vanskeligheder.

Lærere beskriver ofte disse børn som generte og umodne og opfatter dem måske som mindre begavede. Af samme grund ønsker de heller ikke at presse dem. I hjemmet, hvor barnet er trygt, fungerer det måske godt. Forældrene kan være gode til at strukturere barnets hverdag og give det de rammer, som det har brug for. Men når barnet flytter hjemmefra, vælter korthuset pludselig.

“Det er ikke unormalt, at stille ADHD først opdages, når barnet går i gymnasiet. Det sker derfor også hyppigt, at disse børn mister modet, bliver depressive og får angstlidelser, OCD eller andre tillægsdiagnoser”, lyder det fra Per Hove Thomsen

Tidlig behandling er afgørende

Ifølge Per Hove Thomsen er det vigtigt, at forældre og skole bliver bedre til at samarbejde og lytte til de signaler, som barnet udsender. Virker barnet fx initiativløst og glemsomt, har det svært ved at følge kollektive beskeder, og har det let ved at falde hen i dagdrømme? Psykosomatiske problemer som ondt i maven, tristhed og manglende lyst til at gå i skole kan være symptomer på stille ADHD, siger Per Hove Thomsen.

“Jo tidligere det opdages, jo større er chancen for betydelig forbedring. Det er derfor afgørende, at stille ADHD bliver opdaget i de yngste klasser. For uden den rette behandling bliver det svært for disse børn at gennemføre en uddannelse og et godt liv”, slutter Per Hove Thomsen.

Artikel bragt på folkeskolen.dk d. 25.01.2016

– https://www.folkeskolen.dk/579030/elever-med-stille-adhd-bliver-overset-i-skolen

adhdangstbørnfolkeskolenstille
0 kommentar
flere
“LÆRERNE SER IKKE MIN DATTERS HANDICAP”
flere
BØR DRENGEOMSKÆRING FORBYDES?

Skriv en kommentar Slet kommentar

Gem mit navn, e-mail og hjemmeside i browseren.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Majbritt Augustinus