Danske børn er kropsfokuserede og blufærdige som aldrig før. De vægrer sig ved at smide tøjet, og er bange for ikke at leve op til kropsidealerne
For blot en generation tilbage kom tiårige med ind i omklædningsrummet for det modsatte køn, og voksne lå topløse på stranden eller gik halvnøgne rundt i stuerne – også selv om maven skvulpede i bølger, og naboens børn var på besøg. I dag har voksne som regel et håndklæde om livet efter badet, og børnene får typisk allerede som seksårige at vide, at de ikke kan komme med deres far eller mor i omklædningsrummet.
”Vi har i de seneste ti år set puritanske strømninger i vores kultur. Vi er i dag langt mindre nøgne sammen i det offentlige rum,” siger Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier. Han oplever tendensen som problematisk.
”Børn bliver mere og mere blufærdige, og de skammer sig ligefrem over deres krop. De føler ikke, at de kan leve op til idealerne fra omverdenen,” fortæller Søren Østergaard.
Børn bør se andre uden tøj på
En undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier for nylig har foretaget, viser, at mere end hvert andet barn mellem 13 og 15 år er utilfreds med sin krop. Der er mange, som pjækker fra idræt, undgår nøgenheden i fællesbadet eller vælger at klæde om på toilettet.
”Det skyldes, at de har et forvrænget billede af, hvordan en naturlig krop skal se ud,” siger Søren Østergaard.
Årsagen til, at børn vægrer sig ved at vise sig nøgne, er ifølge Søren Østergaard, at børn i dag sjældent ser andre uden tøj på. I stedet bliver de konfronteret med perfekte kroppe på TV, i blade og på nettet, og det skaber idealiserede billeder af, hvordan man skal se ud.
”Når spejlet hjemme hos dem selv ikke viser samme idealbillede, bliver de kede af det og får et forkvaklet forhold til deres krop,” siger Søren Østergaard og tilføjer:
”Jeg plejer at sige, at børn har brug for at se skæve bryster og små tissemænd for at få et naturligt billede af alle de forskelligheder, der er, og så man vænner sig til, at det er o.k. at være nøgen sammen med andre. Ellers bliver de unge overladt til et billede, der er redigeret af de sociale medier.”
Kroppen sladre
Ifølge Søren Østergaard føler børn sig pressede af forestillingerne om den rigtige krop. Kroppen signalerer nemlig, om de har styr på deres liv:
”Hvis du er fit, er du i kontrol. Hvis ikke gemmer man sig væk, til man er fit nok til at vise sig frem.
Der er drenge helt ned i otteårsalderen, der er optaget af deres mavemuskler, og som dagligt taler om sixpacks. De er optaget af en fodboldspiller som Ronaldo, der flasher sit maveskind efter en Champions League-kamp. I modsætning til tidligere leger børn i dag næsten udelukkende med jævnaldrende. Det betyder, at de mangler ældre børn at se op til – børn, der kan guide dem. I stedet må de lede efter rollemodeller i en medieret verden. Men det er vigtigt, at børnene får at vide, at det ikke er naturligt, at de har sixpack eller bryster så store som vandmeloner i en alder af ti år,” siger Søren Østergaard.
FAKTA
En undersøgelse blandt unge mellem 13 og 15 år viser:
Fællesbad
70 procent af drengene bader
53 procent af pigerne
Kropskirurgi er faldende
Selv om kropsutilfredsheden er stigende, ønsker børnene ikke at ty til metoder som kropskirurgi. Nye tal fra 2015 viser, at 79 procent ikke er villige til at lægge sig under kniven, til trods for at de er utilfredse med deres krop. Det er et fald på 33 procent siden 2010.
Antal børn der er utilfredse med deres krop
59,3 procent er utilfredse med deres krop
Drenge 40,9 procent
Piger 75, 4 procent
Kilde: Center for ungdomsstudier
Forældre er også kropsforskrækkede
Kroppen er blevet et konkurrenceparameter som alt muligt andet – og det er ikke kun børnene, som ender i en vildfarelse på grund af den medialiserede krop, som ingen af dem har.
Søren Østergaard fortæller, at det ofte er bedst, at bedsteforældrene taler med børnene om dette emne, da forældre i dag er indlejret i samme kropsproblematik som deres børn.
”Mor og far har også et stort fokus på sundhed og på det at være fit. De dominerende kropsidealer og sundhedsideologier kolporteres på den måde videre fra forældrene til deres børn.
Et besøg i fitnesscentre og andre steder, hvor voksne træner, vil også vise en lignende ulyst til fællesbad: voksne, der bader iført badetøj, eller motionister, der forlader sportscentre uden at bade og undskylder sig med, at de kan spare tid ved at tage et brusebad derhjemme.”
Perfekt i alle detaljer
Gabriela Rehfeld, der er klinisk jordemoder i Den danske ungdomsmodtagelse, er enig med Søren Østergaard i, at børn i stigende grad er utilfredse med deres kroppe, da de har et unaturligt forhold til, hvordan kroppen skal se ud:
”Det er dybt problematisk, at børn i dag ikke ser ret mange nøgne kroppe, og at de eneste afdækkede kroppe, de ser, er supertrimmede modeller.
I dag handler det om at være lækker. En almindelig krop er ikke in, og hår på kroppen er absolut yt. Det handler om at være perfekt i alle detaljer. Man skal have det rigtige hul mellem lårene, man skal kunne se kravebenet og skulderknoglerne, og det hele bliver postet på Facebook og Instagram. I teenagealderen vil blufærdigheden melde sig; det er helt almindeligt. Men derfor er det stadig vigtigt, at de unge lærer, at kroppe kan se ud på mange forskellige måder, så de ikke får et indtryk af, at der er noget i vejen med den måde, de ser ud på,” siger Gabriela Rehfeld og pointerer vigtigheden af, at forældre er gode rollemodeller – som ikke selv er for generte, når tøjet skal af.
Kroppen tabuiseres i samfundet
Gabriela Rehfeld er bekymret med hensyn til kropsforskrækkelsen, fordi vi i forsøget på at beskytte børnene lærer dem, at seksualitet er noget forbudt, og at deres krop potentielt er farlig. Voksne opererer ofte med deres egen forforståelse, når de møder børn, fortæller Gabriela Rehfeld og siger, at det er vigtigt, at vi forstår og anerkender børns seksualitet:
”Der eksisterer en stor uvidenhed om børns seksualitet og en manglende forståelse af, at den er anderledes end voksnes. Den er langt mere legende og langt mindre knyttet til bestemte objekter og særlige steder på kroppen. Børns doktorlege blev for blot en generation tilbage anset for uskyldige. I dag er udviklingen styret af frygt, og overgrebstanken lurer bag den måde, som vi taler om børns seksualitet på, og i den måde, som vi lærer børnene at sætte grænser på.
Anonyme test for kønssygdomme medvirker også til at undertrykke unges seksualitet, da kampagnerne tilkendegiver, at det er meget pinligt at tale med andre om kønssygdomme, og at det bør ske anonymt.”
Seksualundervisning
Gabriela Rehfeld er overbevist om, at børns seksualitet i høj grad bliver konstrueret af voksne, som ikke ved bedre. Vi danskere er langtfra så frisindede, som vi bryster os af.
”Seksualundervisning og individuel rådgivning i folkeskolen er ikke højt prioriteret og er ofte ikke tilpasset børnenes udviklingsstadie – og da børn i dag leger med jævnaldrende, som er lige så usikre som dem selv, bliver det virtuelle rum det eneste sted, hvor børn kan søge de svar, de hungrer efter. Set i det lys er det ikke svært at forstå, hvorfor så mange unge har et forkvaklet forhold til deres krop,” slutter Gabriela Rehfeld.
Artikel bragt i Magsinet Sundhed+ nr. 12 / 2015