Børn bliver tidligere kønsmodne end for blot 15 år siden. Det er ifølge forskerne bekymrende, fordi det kan påvirke både dit barns helbred og sociale liv. Læs med, og få råd til at støtte dit barn.
Bumser og hår på kønsdelene bliver tidligere og tidligere en del af hverdagen for et stigende antal danske børn. Nogle piger udvikler bryster, allerede når de er syv-otte år gamle, og drenge på otte år kan opleve, at deres testikler vokser. Den hormonelle udvikling hos en hel generation er speedet op, viser tal fra forskellige undersøgelser.
Det er dog ikke kun i Danmark, at puberteten indtræffer tidligere. Det sker også i resten af verden. Undersøgelser fra USA viser, at hver tiende amerikanske pige udvikler bryster i syvårsalderen og får den første menstruation et par år senere. Det samme gør sig gældende i Kina, hvor studier viser samme tendens, fortæller professor Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed.
Ifølge Cecilia Ramlau-Hansen er tidlig pubertet en bekymrende tendens, fordi det kan påvirke dit barns helbred og sociale liv negativt. En tidlig pubertet kan også betyde, at dit barn bliver lavere som voksen, fordi knoglernes vækstzoner lukkes tidligere.
BRYSTER FØR OTTEÅRSALDEREN
Tendensen til tidlig pubertet begrænser sig ikke længere til en lille gruppe børn, fortæller Christine Wohlfahrt Veje, der er læge og forsker på Rigshospitalet.
Gennemsnitsalderen for, hvornår børn modnes, er generelt faldet, både i Danmark og i resten af verden. “Allerede i begyndelsen af 1990’erne fik man øjnene op for tidlig pubertet i USA. Da Europa på det tidspunkt ikke viste samme tendens, havde forskere en formodning om, at den tidligere pubertet i USA måtte skyldes en anden livsstil, såsom at de spiste mere junkfood og indtog flere hormonforstyrrende stoffer. Men siden er Europa og Danmark – med lidt forsinkelse – også blevet ramt af, at puberteten indtræffer tidligere,” siger Christine Wohlfahrt Veje og fortsætter:
“På blot 15 år er gennemsnittet for, hvornår danske piger kommer i puberteten, faldet med et helt år. I Danmark er gennemsnittet cirka 10 år for piger og 11,5-12 år for drenge. For tidlig pubertet er, hvis piger begynder at vise tegn på brystudvikling før otteårsalderen, eller hvis drenge får større testikler eller kønsbehåring før niårsalderen. I USA har næsten halvdelen af alle otteårige afroamerikanske piger brystudvikling og kønsbehåring.
Man overvejer derfor at rykke aldersgrænsen for diagnosen tidlig pubertet fra otte år helt ned til seks-syv år,” forklarer Christine Wohlfahrt Veje.
BØRN OG PUBERTET
- Danske piger er i gennemsnit 13 år, når de får deres første menstruation.
- De tidlige pubertetstegn (dvs. brystudvikling, at testiklerne begynder at vokse, m.v.) viser sig hos pigerne, når de er gennemsnitligt 10 år, og hos drengene, når de er gennemsnitligt 11,5 år.
- I 1800-tallet var pigerne i gennemsnit cirka 17 år, når de fik deres første menstruation.
- Drenges stemmer går gennemsnitligt i overgang fire måneder tidligere end for blot 10 år siden. Det viser en undersøgelse af 463 drenge fra Københavns Drengekor foretaget af Rigshospitalet i 2007.
Kilde: Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
EN KORTERE BARNDOM
Igennem puberteten udvikler du dig fra at være et barn til et ungt menneske, og din krop begynder at tage form som en voksenkrop.
Det betyder, at du vokser, får hår på kønsdelene og under armene, du begynder at lugte af sved, og din hjerne forandrer sig også. Processen er ikke altid problemfri.
“Det kan være umådelig svært for børn på kun otte år at opleve overgangen fra at være barn til at være ung og kønsmoden. Til trods for at deres krop markerer sig ved at være kønsmoden, er de ikke nødvendigvis socialt eller mentalt modne,” siger Christine Wohlfahrt Veje og forklarer om konsekvenserne af tidlig pubertet:
“Undersøgelser har vist, at jo tidligere piger kommer i puberteten, desto større er risikoen for, at de udvikler depression og angst. Og for både drenge og piger gælder det, at tidlig pubertet hænger sammen med øget risiko for at begynde at ryge og for tidlig seksuel debut.
Tidligt udviklede piger har ikke haft lige så lang tid som andre til at gennemgå de vigtige livsfaser i barndommen. Børn vil helst være som de andre, og det kan opleves både skræmmende og flovt, hvis ens jævnaldrende veninder ikke udvikler sig på samme måde,” fortæller Christine Wohlfahrt Veje.
FOSTERLIVET HAR BETYDNING
Selv om puberteten udgør en helt central fase i ethvert menneskes liv, ved lægevidenskaben stadig ikke, hvad der er med til at sætte den i gang.
“Vi har et stort kendskab til, hvilke hormonkoncentrationer der går op og ned, og de involverede strukturer i hjernen. Men hvorfor det varierer så meget, og nu kommer tidligere, er vi ikke sikre på,” siger Christine Wohlfahrt Veje og konkluderer:
“Pubertetsudvikling er en kompliceret proces, som styres af medfødte faktorer samt påvirkninger fra det omgivende miljø og den enkeltes livsstil. Det er derfor et svært regnskab, som til dels afhænger af flere uafhængige faktorer.”
Der mangler viden på området, men ifølge professor Cecilia Ramlau-Hansen, peger danske undersøgelser på, at påvirkninger i fostertilværelsen kan have betydning for puberteten.
“Vi er særligt opmærksomme på, hvad børnene udsættes for, mens de ligger inde i deres mors mave. For det er her, at det indre ur bliver stillet, og skader, der sker i forsterstadiet, kan have betydning hele livet. Vi er generelt udsat for langt flere kemikalier, pesticider og hormonforstyrrende stoffer end tidligere, og der er meget, der peger på, at morens livsstil, kost, rygning, medicin, stress eller andre forhold under graviditeten kan forstyrre barnets hormoner, så pubertetsudviklingen forstyrres,” fortæller Cecilia Ramlau-Hansen.
FOR TIDLIG PUBERTET
- For tidlig pubertet, pubertas præcox, defineres som pubertetstegn hos piger under otte år eller drenge under ni år.
- Det er overvejende piger, der kommer for tidligt i puberteten. Hos 80-90 procent er det ikke på grund af sygdom.
- Meget tidlig pubertet kan medføre en lavere voksenhøjde, fordi knoglernes vækstzoner lukkes tidligere. Puberteten kan udskydes med indsprøjtninger, der undertrykker produktionen af kønshormon.
Kilde: Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
ØGET RISIKO FOR LIVSSTILSSYGDOMME
Undersøgelser viser, at børn, der kommer tidligt i puberteten, har større risiko for at blive overvægtige og insulinresistente end andre børn. Desuden ser det ud til, at de har større tilbøjelighed til at udvikle visse typer af kræft senere i livet, siger Cecilia Ramlau-Hansen og fortsætter:
“Puberteten sætter gang i nogle hormoner, og det kan tænkes, at disse hormoner kan have en negativ indflydelse på helbredet, hvis de påvirker kroppen i længere tid end normalt. Det har længe været under lup, at jo flere år kvindekroppen er udsat for hormoner, jo større er risikoen for at udvikle eksempelvis brystkræft.”
Siden 2013 har Cecilia Ramlau-Hansen og et forskerteam fra blandt andet Aarhus Universitet været i gang med at undersøge, hvad det helt præcist er, der gør, at børn bliver kønsmodne tidligere, end de gjorde for år tilbage.
Hele 13.500 børn indgår i undersøgelsen, der er den hidtil mest omfattende på området. De første resultater vil begynde at vise sig i løbet af 2016.
“Det er vigtigt, at der kommer fokus på området, da viden er afgørende for at forstå den tendens, som lige nu er i vores samfund. For hvilke konsekvenser vil det få, hvis pubertetsalderen fortsætter med at falde?” slutter Cecilia Ramlau-Hansen.
Hjælp dit barn
- Søg læge – hvis dit barn udvikler tegn på pubertet før otte-års-alderen (piger) eller før ni-års-alderen (drenge).
- Overvej behandling – familien kan i samråd med lægen beslutte, om puberteten skal bremses.
- Overvejelser ved behandling: Hvor langt er skolekammeraterne i deres udvikling? Hvordan er barnets psykiske modenhed? Vil barnet kunne håndtere de kropslige forandringer og klare at se anderledes ud? Hvordan ser barnets vækst ud? Vil den tidlige pubertet påvirke barnets sluthøjde?
- Hjælp barnet til en sund livsstil – tidlig pubertet er forbundet med øget risiko for overvægt og livsstilssygdomme senere i livet.
- Tal med barnet – om de fysiske, mentale og følelsesmæssige ændringer.
Kilde: Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
Artikel bragt i Magsinet Sundhed+ nr. 11 / 2015